Jeg har tænkt længe over det med musikerskab .
Er det et sæt af færdigheder eller en væren eller noget helt tredje? Hvad skal man bruge det til? Hvordan udvikler man sådan et? Kan man gemme sig i det? Kan det ændre sig over tid? Forsvinder det, hvis man holder op med at være musiker?
Jeg har undersøgt ordet og begrebet i gennem mange år – for mig selv og sammen med andre musikere i mange forskellige genrer.
Nu skriver jeg om det. Og bagved ligger nogle grundtanker, som du ofte vil støde ind i, et credo så at sige. Du er velkommen til at være uenig. Men de er sådan her:
- Det at blive musiker er et gennemgribende livsvalg med konsekvenser, som musikeren må tage ansvaret for at forstå og tage hånd om.
- Musik for musikkens skyld og musik som redskab for et andet formål kan eksistere ved siden af hinanden når disse positioner er klart og ærligt defineret.
- Den enkelte musiker tager ansvar for sit eget musikerskab og dets udvikling.
- Værn om en mangfoldighed af musikerskaber uden rangordning.
- Musikerskaber forholder sig til samfundet, i med og modspil, som spejling, som kontrast, ej blot og blot til lyst.
- Musikere er også mennesker og musikerskab må nødvendigvis udvikle sig i takt med livet.
- Musik er et erhverv og en passion og musikere skal have løn for deres arbejde.
- Professionalitet er et spørgsmål om indstilling og tilgang til sit virke og om at sætte sig ind og forstå sit arbejdsfelt.
- Verden har brug for musik og musikere
- Musikere har som oftest brug for verden
- Det bevidste kunstneriske medborgerskab er en stærk samfundsressource
Skriv et svar